Udskiftning FIA’s chefstol
Jean Todt stopper som præsident for FIA. Siden han afløste Max Mosley i 2009 har Jean Todt siddet solidt på magten i FIA, men i modsætning til tiden med Max Mosley har der ikke været skandaler i Jean Todts regeringstid, og han har heller ikke benyttet sig af sin magt til at udelukke alle dem der ikke støttede ham da han blev valgt i 2009. (Hold dine venner tæt, men dine fjender endnu tættere).
Selv dem der har stillet op mod Jean Todt til valgene i 09, 13 og 17 må indrømme at han har gjort et imponerende job, og at han efterlader et FIA som både fungerer mere effektivt, har en langt sundere økonomi og et meget bedre omdømme end da han tiltrådte i 2009.
Valget til ny præsident stod mellem Mohammed Ben Sulayem og Graham Stoker, og Jean Todt afstod helt fra at anbefale den ene frem for den anden. Desuden har han selv afskaffet den mulighed der tidligere var for at en afgået præsident kunne bevare noget af sin indflydelse i organisationen.
Mohammed Ben Sulayem vandt valget og er nu præsident for FIA. En af hans første store opgaver var at håndtere det rod som Michael Masis fejltagelser i afslutningsløbet havde efterladt.
Michael Masi blev erstattet efter FIA-gennemgang i 2021 Abu Dhabi GP og Niels Wittich og Eduardo Freitas kommer til at skiftes som F1 race direktør i 2022.
Et Virtual Race Control Room er blevet oprettet, og for at undgå scener som dem i Abu Dhabi er den direkte kommunikation mellem hold og race direktør fjernet.
Masi er blevet tilbudt en ny rolle i FIA.