I de sidste 2 år har vi brugt det samme spilkoncept, hvor det i Løbs-dysten handler om at kunne forudsige kørerne og deres placeringer på de 10 pladser lige under podiet. Hensigten med dette koncept var at gøre det mindre fordelagtigt at have årets mest dominerende kørere på sit hold, og dermed gøre det sværere at score maksimumpoint. Det må siges at det lykkedes. Maksimumpoint er 100, og i 2020 og 2021 er der ingen der har været tæt på at lave maksimumpoint. Derfor bruger vi konceptet fra 2020 helt uændret i 2022. Det er altså stadig navnene på de 10 kørere lige under podiet, du skal forudsige. I 2021 kom Kval-dysten til og i den skal du gætte hvem der kvalificerer sig på pladserne 10 til 16. Grunden til at det netop er disse pladser er, at man således har både den kører der netop ikke kommer videre til Q2 og ham der lige sniger sig med på 15. pladsen, og helt tilsvarende både den kører der er den langsommeste i Q3 og den der lige netop ikke kommer med i Q3
Fristen for at stille hold er som udgangspunkt kl. 23.59 fredag aften inden løbet. Det er et kompromis mellem jeres behov for at kunne nå hjem fra arbejde om fredagen, før I sætter jeres hold, og mit behov for fleksibilitet mht at kunne nå at gemme holdopstillingerne i regnearket inden kvalifikationen (også når løbet køres i østen eller Australien).
Hvis man ønsker at ændre på sit kvalhold i de weekends hvor der køres sprintkvalifikation, skal det gøres senest 1 time inden starten af kvalen fredag, hvis det skal have virkning til denne kval. Man kan ændre kvalholdet igen om lørdagen senest 1 time inden starten på sprintracet, hvis det skal have virkning til dette sprintrace.
Der uddeles point efter samme regler for både kval og sprintrace, der er således mulighed for at score dobbelt i denne runde af Kvaldysten.
Det kunne også være spændende at følge med i både F2 og F3, men jeg har i første omgang valgt at koncentrere mig om F1, da det er der min personlige interesse ligger. Jeg vil slet ikke udelukke, at jeg på et tidspunkt vil kikke på andre kategorier. Det kunne f.eks. være den nye Hypercar-klasse, der skal være den førende klasse i sportsvognsracing fra 2022, og hvor Kevin kommer til at stille op som fabrikskører for Peugeot.
Jeg synes, at de konkurrencer vi havde sidste år (Kval-dysten og Løbs-dysten), var med til at gøre løbene en lille smule mere spændende, og de fortsætter derfor uændret i år.
De to konkurrencer er helt uafhængige af hinanden, og man bestemmer naturligvis helt frit om man vil deltage i begge eller kun en af dem. For begge konkurrencer gælder der ligeledes, at man kan vælge at lade sit hold stå uændret hele året eller vælge at skifte flittigt ud gennem hele sæsonen. Jeg kan se, at det er meget forskelligt, hvad I vælger. Nogle deltagere der ændrer deres hold til hvert løb, men flere skifter 1, 2 eller 3 gange i løbet af hele sæsonen. Personligt har jeg hidtil skiftet holdopstillinger 8-10 gange i hver konkurrence i løbet af en sæson.
Både kval og løb vises direkt på Viaplay Sport, TV3+ og på F1-TV.
På F1-TV kan du se det alt F1, men det kræver et abonnement til minimum 27€ for et år. Hvis man ikke har behov for at høre på Kiesa & co, er F1-TV et rigtigt godt og billigere alternativ til at se F1. Med F1-TV pro kan man streame alle løb i F1, F2, F3 og Porsche cup direkte. Det er kun på engelsk,men de har kompetente studieværter og masser af interessant stof. Det koster 110€ om året, men hvis man kan nøjes med at se replay og highlights, kan man klare sig med F1-TV access som koster 27€.